Du kan gøre mange ting for at gøre træningen nemmere og mere tillokkende. En af disse ting er at lave dit eget lille træningscenter derhjemme. Hvis du har en uudnyttet kælder, kan du passende indrette den med træningsmaskiner og træningsudstyr.

I denne artikel kommer vi med nogle gode idéer til, hvordan du bygger den perfekte træningskælder. Vi fokuserer her på selve indretningen, og idéerne forudsætter derfor, at din kælder er færdig og godkendt til beboelse/ophold.

 

Træningsudstyr til alle muskelgrupper

En vigtig komponent i enhver træningskælder er det rette træningsudstyr. Hvis du vælger at have flere forskellige typer af maskiner i din træningskælder, så kan den blive perfekt og skræddersyet til lige netop dig. Når du kan komme hele kroppen rundt ved at vælge motionsmaskiner på en strategisk måde, så er der ikke nogen grund til at tage i træningscenteret, og du kan på den måde lave både cardio- og styrketræning i din kælder.

 

Vælg de sammenklappelige modeller

Der findes flere forskellige typer af de samme maskiner, og du kan derfor få både de almindelige og de sammenklappelige modeller af bl.a. løbebånd, motionscykler og romaskiner. Det er meget muligt, at de sammenklappelige maskiner koster mere end de almindelige, men til gengæld sparer du gulvplads. Når du kan klappe dit motionsudstyr sammen, har du større mulighed for at have flere maskiner på begrænset plads.

 

Indret træningskælderen hyggeligt

Hvis du tænker over indretningen ud over blot hvilke nogle maskiner og hvilket træningsudstyr, du skal indrette din perfekte træningskælder med, så kan du gå fra at have et lavpraktisk rum med fokus på funktionen til at have et indbydende rum, hvor der er gjort noget ud af detaljerne. Et hyggeligt indrettet træningsrum i kælderen indbyder mere til ophold og kan holde på dig i længere tid, hvilket er godt for motionen.

 

Installer lydanlæg og skru op for træningen

Hvis du har budgettet til det, kan du installere et lydanlæg i din træningskælder. Så kan du sagtens invitere venner eller familiemedlemmer ned i kælderen, så I kan træne sammen til jeres yndlingsmusik. Hvis du sætter en god playliste på med dine yndlingssange, så kan det motivere dig mere og skabe en hyggelig stemning. Sange med mange slag i minuttet er up-tempo, og hvis du motionerer i takt til musikken, får du nemt pulsen op. Med musik i hele rummet slipper du for at skulle have hovedtelefoner i eller på ørerne.